Svanekegaarden - Bornholms Aktive Kulturcenter
Introduktion
Svanekegaarden -
       et kulturcenter på Bornholm


·       leverer unikke kulturoplevelser med kvalitet

·       har fokus på det nordiske og baltiske med udsyn mod resten af verden

·       har særlig interesse for dukketeater

·       trækker kulturarrangementer og kunstnere til øen, som ellers ikke ville være kommet

·       tilbyder kunstnere bolig, værksted, udstilling, sal/scene

·       finder og støtter nye talenter

·       favner såvel bredde som elite.

 

Det er Svanekegaardens værdigrundlag ’at gavne og fornøje’ gennem kvalitet.

 

Svanekegaarden blev åbnet den 7. juni 1991 i nyindrettede lokaler i det centrale Svaneke i det, der tidligere var en gammel købmandsgård.

 

Udgangspunktet for initiativet var et ønske om at markere baltisk og nordisk kunst og kultur på Bornholm, som efter Sovjetunionens fald er centralt placeret i det baltiske hav.

 

Drivkraften bag Svanekegaarden var Preben Harris, der hjulpet af Lisbeth Schlüter, Ole Espersen og Robert Koch-Nielsen skabte det nødvendige økonomiske fundament.

 

Der har således fra starten været fokuseret på det baltiske og nordiske kulturelle samarbejde.

 

Svanekegaarden består af udstillingsbygninger, keramisk værksted, tre legatboliger, teatersal og skulpturhave.

 

Svanekegaarden besøges årligt af ca. 6.000 mennesker, primært i sommermånederne.

 

I 2002 blev Svanekegaardens Kunst- og kulturforening stiftet som en selvstændig støtteforening især med det formål at skabe kulturelle aktiviteter i Svanekegaarden uden for sommerperioden. Foreningen har godt 300 medlemmer.

 
 
  • Svanekeggarden
  • Svanekeggarden
  • Svanekeggarden
  • Svanekeggarden
  • Svanekeggarden
  • Svanekeggarden
  • Svanekeggarden
Aktuelt

Vi er i fuld gang med at forberede programmet for 2010.
Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag mail om vore arrangementer, så snart de bliver offentliggjort.
 

Svanekegaarden søger frivillige

Kunne du tænke dig at blive en del af Bornholms aktive kulturcentrum?
Svanekegaarden lever i kraft af et engageret team af frivillige,
som på alle planer bidrager til at skabe de unikke rammer,
vi tilbyder kunstnerne og publikum.

Det er de kræfter, vi sammen lægger i Svanekegaarden,
der gør det muligt at tiltrække kunstneriske oplevelser til Bornholm,
som vi er stolte af at kunne præsentere.

Vi søger frivillige til sæsonen 2010 til at:

  - passe udstillinger og bar 
  - stå for lys og lyd i forbindelse med arrangementer 
  - passe haven 
  - forefaldende praktiske opgaver i forbindelse
    med arrangementer

Vi tilbyder et miljø med engagerede mennesker,
kulturelle oplevelser, nye udfordringer og erfaringer.
Der er opgaver for alle.

Send en mail til Denne e-mailadresse bliver beskyttet mod spambots, du skal have Javascript aktiveret for at se den
eller ring til husets daglige leder, Michael Lambæk Nielsen på telefon 56 49 73 72

_

Find Svanekegaarden- klik her
  _______________________________


 
Kommende arrangementer:
   13.02.2010 - Væve- og keramikudstilling
   25.02.2010 - Caféaften med Lars Rugaard
   09.03.2010 - Generalforsamling Kunst- & Kulturforeningen
Nyhedsbrev
Modtag Svanekegaardens nyhedsbrev.

Tilmeld dig her
 
CMS & DESIGN LEVERET AF VIXULINE SOLUTION 2008 | ADMIN