Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2017

Bornholms censurerede udstilling for tiende gang i Svanekegaarden

  • DSC 0191

De værker, som kommer til at udgøre Bornholms Censurerede Forårsudstilling er nu udvalgt. 88 bornholmere eller andre med tilknytning til øen havde ønsket at få deres værker bedømt.

De tre censorer, billedkunstnerne Dan Thuesen, Niels Reumert og skulptøren Vibeke Glarbo har gennemgået mere end 400 indsendte arbejder, og der blev vurderet og argumenteret længe og grundigt, før de endelige beslutninger blev taget.

De 87 udvalgte værker vises i teatersalens foyer og i udstillingssalen i hele april måned.  Man vil kunne se malerier, grafik, tegninger, fotos og collager samt arbejder i keramik, glas, træ og jern og adskillige blandformer.

Følgende 39 kunstnere vil være repræsenteret på udstillingen:

Agnethe Schmidt Bigum, Alena Wils, Andreas Kevin Thorsted, Ann-Britt Bolvig Andersen, Annette Rosetti, Barry Allaway, Benny Nielsen, Birthe Jørgensen, Bjarne Bech, Bjørn Kauffeldt, Claus Sonne, Cæcilie Kaas Jørgensen, Dan Roy Andersen, Erwin Combaud-Souffez, Eva Christophersen Allaway, G. William Bell, Gaia Armurantis Trampedach, Inge Clara Stub, Inger Sif Heeschen, Jens Yde Frey, Jon Holger E. Holm, Karin Olander, Karin Olesen, Karina Wagtmann, Lene Bregninge, Lise Mortensen, Maria Munk Klarup, Martin Emil Carlsen, Mogens Dam, Samir Bektas, Steen Clausen, Susanne Enehjelm, Thibaut Varry, Tom Frederiksen, Tone Mygind, Tone Thunberg, Ulla Højrup, Ulla Neergaard, Ulrich Krenchel.

Der er fernisering fredag d. 31. marts kl. 15.30 – 17.00. 

Kl. 16.00 uddeles der to studie- og rejselegater, som skænkes af henholdsvis Bornholms Regionskommune og Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening. Hvert legat er på 5.000 kr., og censorerne har nomineret følgende fem kunstnere:

Agnete Schmidt Bigum, Claus Sonne, Dan Roy Andersen, Jens Yde Frey og Tone Thunberg

Udstillingen er støttet af Sparekassen Bornholms Fond, Nordea-fonden, af Færgen, Bryghuset og Dagli´Brugsen i Svaneke.

 Udstillingen er åben daglig kl. 13 – 16 i perioden fra d. 1. til d. 30. april.

Medlemmer af Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening, kommer gratis ind. For andre er entreen 25 kr.

 

 

Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2017