Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2018

Bornholms censurerede udstilling for 20. gang i Svanekegaarden

  • Anse Tollet Dagdromme

Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2018.

Åbningstale v/ Vibeke Eskesen, fmd. for Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening.

Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening åbner i dag den 20. censurerede udstilling på Bornholm. Den startede på Kaffeslottet i Gudhjem, men da Kaffeslottet lukkede som udstillingssted, tog Kunst- og Kulturforeningen i Svanekegaarden over, og nu har vi så haft fornøjelsen i 11 år.

Da udstillingen var hængt op, syntes jeg, at den adskilte sig en del fra sidste års – Den var anderledes – men hvordan? Det var 39 udstillere i år – det var der også sidste år. Der var 87 værker sidste år og 86 i år, og fordelingen mellem antal værker på vægge og gulv er også nogenlunde den samme. Men hvad er det så, der gør forskellen?

Noget skyldes naturligvis tilfældet, men der er flere parametre i spil. Der er en kolossal spredning i stil og kunstarter; og der er mere end 60 års forskel fra yngste deltager til ældste. Så man kan begynde tidligt – og det er aldrig for sent.

Og så er der ophængningen. Der er stor, stor forskel på, hvordan censorerne komponerer en ophængning. Og tro mig, det er svært. I år tog det en dag – fra morgen til aften. I år der er rigtig mange små enkeltværker, og hvad gør man så, for at yde alle værkerne retfærdighed og samtidig undgå, at udtrykket stritter i øst og vest?  Jamen man laver da en ”salonophængning”, på endevæggen i foyeren; (i en salonophængning hænger værkerne helt tæt og udgør – ud over at være sig selv – et tapet eller en slags billedtæppe). Det blev ophængningsopgaven bestemt ikke lettere af – men det endelige resultat blev en helhed, man aldrig kunne have opnået ved at hænge værkerne enkeltvis rundt omkring.

Hvert år diskuterer publikum ivrigt, hvad de ser, og hvorfor censorerne har valgt, som de har.

Hvad der bliver sagt i år, ved vi ikke endnu. Men vi ved, at værkerne på den censurerede udstilling altid udvælges af professionelle, der ud over selv at være udøvende kunstnere, også har stor erfaring med at bedømme andres værker. Vi tilstræber, at to af dem har deres primære virke i billedkunsten, den tredje i det mere rumlige univers, så der også på den måde er alsidighed i bedømmelserne og ikke mindst, at de er forskellige i deres eget kunstneriske udtryk.

Der er altid mindst én censor som har været med tidligere af hensyn til kontinuiteten og mindst én ny, fordi det er vigtigt, at der hvert år kommer friske øjne på det, der sendes ind.

Blandt andet derfor har vi også set indsendere få antaget værker det ene år og ikke komme med et andet. Og sådan skal det være. Det ligger jo i selve begrebet censurering.

At indsenderne er anonyme siger sig selv; censorerne kommer ovrefra, og de ser aldrig indsendernes navne.

Her er det på sin plads at takke ALLE, der har sendt ind; en af censorerne sagde: ”vi skal huske, at det kræver stort mod at sende ind.” og til jer, hvis værker ikke kom med: ”Op på hesten igen”, som en anden censor sagde for et par år siden. Så velkommen tilbage.

Kunst er en måde at udtrykke noget på – et sprog – og i dette tilfælde et sprog uden ord.  Og ligesom ord kan behage, frastøde og irritere, kan kunstværker det også.

Kunst kan blive hængende i ens sind ligesom handlingen i en bog kan gøre det.  Man husker måske indholdet, fordi det var så smukt, eller fordi det var frastødende eller irriterende – men under alle omstændigheder, fordi det ikke kunne lade én i fred.

For sådan er det med god kunst. Den lader ikke en i fred. Man bliver ikke færdig med den. Men uanset hvilke følelser, kunst vækker, må udøveren have noget på hjerte, ellers berøres modtageren ikke - magien udebliver. Kunstneren må hver gang sætte sig selv på spil! 

At gennemskue, hvem der gør det, er ikke enkelt.

Formerne og materialerne har aldrig været mere mangfoldige end de er nu, og kunstbegrebet er ikke sådan at fange ind.

For at censurere kvalificeret, skal man have kendskab til materien og være i besiddelse af den erfaring, det giver, selv at have arbejdet med tingene.  

Her skal der lyde en stor tak til censorerne, billedkunstneren Lars Høeg, keramikerenBetter Lübbertsamt formanden for Grænselandsudstillingen, formidlingsinspektør ved museum Brundlund Slot, billedkunstnerenBente Sonne, der sagde ja til at rive fire døgn ud af deres travle kalendere og påtage sig at gennemse de mere end 400 værker, der var sendt ind, vælge ud og sammensætte udstillingen. Og skriftligt motivere og pege på, hvem der skal modtage de to legater á 5000 kr.

Også en særlig tak til Martin Berge for at fotografere værkerne til kataloget og til grafiker Palle Sülvestersen hos Hakon Holm for samarbejdet om det smukke katalog.

Der skal der også rettes en tak til de medlemmer af bestyrelsen, som igen i år har ydet en særlig indsats for at få det hele til at klappe; tak til Mie og Lars her i huset, og til Svanekegaardens passende damer m/k, som trofast påtager sig at være på pinden, de mange timer udstillingen er åben. Uden alle disse gode menneskers hjælp gik det ikke.

Og uden penge går det jo heller ikke. Så stor tak til Sparekassen Bornholms Fond og Nordea-Fonden for økonomisk støtte; til Regionskommunen for det ene studie- og rejselegat, som formanden for regionskommunens fritidsudvalg, Maria Fromseier Kjærgaard om lidt vil overrække og til Fællesrådets Kulturforening for det andet.

Tak til Færgen, som bragte censorerne over vandet i god behold, og til Bryghuset, som var med til at sørge for, at de ikke døde af sult, mens de var her; og til Dagli’Brugsen i Svaneke, som I kan takke for, at hvis I er tørre i halsen, når I går herfra, er det jeres egen skyld. 

LEGATUDDELINGEN

Censorerne – som jo motiver og indstiller legatmodtagerne – skriver:

På Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2018 har vi søgt at balancere mellem at få en stor bredde i spil og samtidig få en udstilling til at fungere, ikke på trods, men i kraft af de mange greb og æstetikker som cirkulerer.

At tage stilling til en sådan mangfoldighed af former og udtryk kan vanskeligt gøres fra ét ideelt ståsted. Det kræver mod at sende sine værker ind til en censureret udstilling, og derfor må vi, der skal bedømme værkerne, prøve at gå ind på de enkelte bidrags præmisser og se, om præmissen udfoldes på en stærk, klar og løfterig måde. På den måde kan et kvalitetsbegreb opretholdes på tværs af mangfoldigheden.

Billedsiden er i år alsidigt repræsenteret med maleri, akvarel, tegning, grafik, blandformer og også mange fine fotografiske bidrag. Der er færre skulpturelle værker, men til gengæld bobler kreativiteten, og frembyder nye spændende udtryk.

Især otte kunstneres værker har tiltrukket sig opmærksomhed:

Fotografen Claus Sonnes værker er teknisk fremragende og sikkert komponerede; han er repræsenteret med tre flotte poetiske landskabsbilleder af høj kvalitet.

Akvarelmaleren Karin Olesen har fået antaget tre akvareller. Ikke mindst et blåt landskab er malet og komponeret med en meget sikker hånd og en i positiv forstand særegen palet.

Pale and Blue Dots hedder Kim Lindgren Propels meget stort maleri på endevæggen. Kunstneren er også repræsenteret i teatrets foyer med et mindre værk.

Kim Lindgren Propel har formået at sammenholde mange forskellige kunstneriske virkemidler i en samlet fortælling. Typografi og tegneserieagtige figurerer holdes sammen i en flot komposition.

Merete Chenøve Petersen er repræsenteret med tre værker; hun malerdirekte og sikkert, tilsyneladende uden at redigere særligt i maleriet bagefter. Der fremkommer et personligt og poetisk univers, som fremstår ærligt og usminket.

De fem værker af Ulrich Krenchel har alle høj kunstnerisk kvalitet. Det er linoleumssnit med en vital streg og fornem beherskelse af de grafiske virkemidler.

Tilbage står Erwann Combaud-Suffez & Amalie Vöge Jensen, og Gaia Amarantis Trampedach, som censorerne har indstillet til at modtage legaterne.

Om Gaia A. Trampedachs værk skriver censorerne:

Skulpturen Symbiose er ikke til at komme udenom! Den anfægter en. Er det et genetisk eksperiment eller er det et sindbillede på et kærlighedsforhold?

Vi har desuden udvalgt skulpturen Sheep taxidermy samt en række selvportrætter som modigt, eksperimenterende og uforfærdet skildrer kunstnerens fysiognomi. Det pågående udtryk videregiver ikke nogen indsmigrende oplevelse af det jordiske liv.

Ord fra titlerne: glitch, swap, pixels og blur refererer til inspiration fra en digital virkelighed, men værkerne klarer sig virkelig godt i malerkunstens analoge realitet; de er leveret med så stor kraft og tjek på de kunstneriske virkemidler, at vi må overgive os helt.

Det andet legat, som tildeles af Fællesrådets Kulturforening går til Amalie Vöge Jensen og Erwann Combaud-Souffez.

Censorerne skriver følgende:

Vi har antaget hele serien på 3 x 2 opsatser, der samlet fremstår kunstnerisk afklaret og helstøbt.

De keramiske overflader har en neddæmpet farveholdning; okker, jord og blåt i samspil med det transparente glas. Cirkulære former gentages i såvel glas som ler.

Der er en legende og eksperimenterende tilgang i objekterne, og objekterne fremtræder sanseligt indbydende og inviterer til berøring.

I mødet mellem det keramiske materiale og det pustede glas opstår et forfinet, sprødt og sårbart udtryk.

Legatet er en opmuntring til to unge, talentfulde kunstnere.   

Til lykke til legatmodtagerne, til dem der var med i opløbet og til alle udstillerne

og tak til alle jer, der er kommet. God fernisering.            

 

 Vibeke Eskesen, fmd.

Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening

 

Bornholms Censurerede Forårsudstilling 2018