Koncert med VIVA

Drøm dig til en aften ved det caribiske hav. Lad dig kærtegne af en mild brise, en brise med toner fra en fjern fortid af længsel og melankoli.

Drøm dig til lyden af cubansk Son som ”la Tradición” foreskrev i halvtredserne. Som det lød - og stadig lyder - i ”La Casa de Trova”; inciterende og med et anstrøg af humor.

Viva er genrens førende og smukkeste danske orkester.[Citat Copenhagen Jazzhouse]

VIVA består af salsamusikere fra Danmark, som har fundet sammen i en fælles interesse for en særlig æra i cubansk musik, der hylder det enkle og melodiske og ikke mindst det dansable. Publikum tages med på en rejse gennem landskaber af gamle cubanske ”hits”. Der er også plads til en lille Plena fra Puerto Rico, en rytme der rykker og til noget alle kan synge med på.

VIVA startede i 2003 og har hurtigt etableret sig som et intimt og stilsikkert salsaband med energi og drive.VIVA har spillet i hele landet, fra Copenhagen Jazzhouse til Skanderborg Festival, samt haft æren af at være med til et utal af bryllupper, fødselsdage, receptioner og firmafester - og en Bodega i ny og næ.

Publikum har taget den meget behagelige lyd og stemning til sig som VIVA står for. Der er gang i den - men på en intim måde. Det er til fest og dans men egner sig også til at lytte til.
Resultatet er velswingende salsa udført af kun 4 mand m/k der i den grad kommer ud over scenekanten. For hvis ikke musikken sprudler er det lige meget!

VIVA er kort sagt salsa, som appellerer til det brede publikum, der sætter pris på livsglad musik leveret af nogle af de mest garvede kræfter i det danske salsamiljø.

VIVA består af:
Jeanette Arp: Vokal, Maracas & Guiro
Niclas Knudsen: Trés
Martin Krogh: Bas & Kor
Jesper Nørløv Arnholtz: Congas, Percussion & Kor

Jeanette Arp: VIVAs forsanger. Med hendes stemme og udstråling har VIVA et sikkert hit på scenen. Jeanette har medvirket i utallige sammenhænge i det danske salsamiljø gennem årene og er én af pionererne indenfor salsamiljøet. Hun er også semiprofessionel danser og står for danseundervisning, når dette ønskes. Pt spiller hun også i Latino Royale, De 3 Musikanter og synger i klassisk kor, m.m.

Niclas Knudsen: original cubansk Tres: Har bevæget sig indenfor stort set alle genrer siden sin start som professionel musiker i 1992. Har indspillet CD’ere med mange af jazzens tunge drenge som David Liebman, Ray Anderson, John Tchicai, Adam Nussbaum m.fl.
Modtog en Grammy for sin medvirken på Hans Ulriks ”Jazz and Mambo” og vandt 1.præmien v Gexto Jazz Competition i Spanien i både 1996 og 1999. Modtog i 1998 ”Rolands Musikpris” og har høstet stor ros hos anmelderne med sine to solo CD’ere. Spiller en stor rolle på den københavnske world scene, hvor han, udover VIVA, spiller med mange cubanske orkestre. Spiller pt også med Ibrahim Elektric, Fra de varme Lande, m.m.m.m.

Martin Krogh Mattuck: kontrabas og kor. Har spillet bas fra barnsben og er en integreret del af det danske salsamiljø. Han har spillet med Gud og Hvermand i denne genre. Hans kontrabas kunne han i princippet have bygget selv, da han også er uddannet møbelsnedker. Foruden VIVA kan Martin høres med blandt andre Alex Mendes, Sonora3, Tobias Trier, m.m. fl.

Jesper Nørløv Arnholtz: percussion, hvilket vil sige congas, bongos og klokker – på én gang! Og kor. Jesper startede med at spille percussion som 17 årig og blev hurtigt involveret i det danske professionelle musikmiljø. Uddannet fra Rytmisk Musikkonservatorium i 1993 og har spillet professionelt siden. Jesper er desuden WEB-master (bl.a. VIVAs). Har spillet med Gone Fishin’, Me She and Her, Maria Montel, Nik og Jay, Daniel m.fl. Spiller pt med: Salsa Loca, Night Fever, Rytmerødderne, m.fl.

Arrangør: Svanekegaarden i samarbejde med Musikhuzet
  • Presse4 300Dpi
  • Presse1 300Dpi
Fakta

Hvornår

  • lørdag den 23. marts 2019 kl. 19:30-21:30

Hvor

Svanekegaardens Teatersal

Pris

120,- ink. Gebyr Køb billet

Mere information

link
Flere arrangementer
Marskens Maler – Dan Thuesen 26.01.19 Svanekegaardens udstillingssal Udstillingen er åben hver fre. - søn. i perioden 26. jan. - 3. marts. og ALLE dage 9.-17. februar (u. 7) En bornholmer med gul jord under fødderne 27.01.19 Svanekegaardens Teatersal Arte Flamenco på Svanekegaarden 01.02.19 Svanekegaardens Teatersal Niels Jørgen Riis og Guido Paevatalu - Kyndelmissekoncert 10.02.19 Svanekegaardens Teatersal Fonnesbæk/Kauflin/Williams Trio - Vinterjazz 11.02.19 Svanekegaardens teatersal Mirakolinas fodbad - teater for børn 14.02.19 Svanekegaardens Teatersal JazzCamp for piger 2019 14.02.19 Svanekegaarden NB Billedet er ikke fra Bornholm 2018 - men en del af pressematerialet Mirakolinas fodbad - teater for børn 15.02.19 Svanekegaardens Teatersal Mirakolinas fodbad - teater for børn 16.02.19 Svanekegaardens Teatersal Mød en forfatter 2018-19 17.02.19 Svanekegaarden
Kalender