Tilmeld nyhedsbrev

Malerworkshop med Xerinda

Tirsdag den 20. juli – fredag den 30. juli

 

Workshop

 

Malerworkshop med Xerinda

 


Maleren Rogério Xerinda er grafisk designer og en af Mozambiques unge, anerkendte malere. Han har været i gang med at male siden han var barn i det nordlige Mozambique under borgerkrigen. Som 17-årig besluttede han sig for at det var det, han skulle bruge sit liv på og fik sin uddannelse på Mozambique’s kunst- og grafikerskole. Siden har Xerinda haft over 50 udstillinger i flere lande i Afrika og Europa, og modtaget en lang række priser for sit arbejde.

 Livet i Mozambique udgør motiverne for Xerindas arbejde, og viser hans store kærlighed til sit folk, der i hans tid har levet – og fortsat lever – med store daglige udfordringer … og med masser af kraft, visdom og en ukuelig livsglæde.

I 2008 begejstrede han Svanekegaardens publikum med sine malerier og akvarellers varme, menneskelige skildringer af livet i Mozambique – og blev modtaget som en stærk underviser, der kunne hjælpe deltagerne nye steder hen med deres maleri.


Workshoppen vil forme sig som en udveksling af erfaring mellem deltagerne, med en introduktion til mozambikansk kunst; dens historie og kunstarter, og en introduktion til dét at male.

Det forventes at deltagerne begejstres og får indgange til, hvordan de kan skabe det, de har lyst til.

 

 Workshoppens ni dage rummer blandt andet:

- Præsentation og introduktion til malerkunst i Mozambique

- Arbejdet begynder: forberedelse af lærred osv.

- Komposition, form, farve og kontraster

- Evaluering af foreløbige resultater

- Der arbejdes videre med værkerne

- Kommentar og afslutning



Deltagergebyr: kr. 900 samt materialeudgifter (kr. 500 for unge under 18 år)

Tilmelding: Snarest til Svanekegården.


 

Svanekegaarden har med tak modtaget støtte fra:

Center for Kulturel Udvikling, CKU
Den danske Ambassade i Maputo
Bornholms Regionskommune
Kunststyrelsen