Residency/boliger, Sal

Kunstnerboliger og leje af sal

  • Svanekegaarden 2012 (37) BBB

Svanekegaarden råder over rummelige og stemningsfyldte  udstillingslokaler, teatersal samt legatboliger.

Ina Rosing - oktober 2018: Tak for den dejligste oktober uge på Svanekegården med  sol, storm og rusk men fuldkommen fred til fordybelse indendøre. Stor Tak til Mie for varm og god behandling.

Tove Krebs Lange & Dina Gellerts - efterår 2018: Dina og jeg har NYDT de to uger på Svanekegården - og været vældigt produktive. Vejret var så fint, at vi kunne sidde i den lille have! Huset er perfekt til to, der vil arbejde sammen: vi havde hver en arbejdsplads, hvor vi kunne arbejde selv og kunne så sidde ved køkkenbordet, når vi 'samlede trådene' og diskuterede idéer. Så vi vil bare sige tusind tak!

Sarah Engel - efterår 2018: Tak for et dejligt ophold og masser af skrivero :-)

Sara Schrøder - efterår  2015: "Det har været et givende og inspirerende ophold i Svanekegårdens værksted, og en herlig base i lejligheden ovenpå. De skønneste rammer til fri udfoldelse og de 4 uger jeg var der gav et godt arbejdsflow og en stor frihed til at komme ud over det 'sædvanlige'. En oplevelse som jeg vil unde alle keramikere der ønsker sig et ler-refugium. "

Lotte Thrane, oktober 2015: "Jeg har boet i det dejlige, lille hus nederst i Svanekegaarden flere gange – og jeg elsker det! Her falder man ned med det det samme, og her skriver man godt. Og lige uden for døren er den skønneste natur og et hav, der bliver ved med at overraske mig med sin skønhed og uforudsigelighed. Badning fra klipperne ved fyret kan anbefales – hele året rundt!"

Amrit Maria Pal, december 2014: "Inde bag Svanekegaardens port, omgivet af bindingsværk og brosten, ligger et lille charmerende toetagershus, som jeg har boet i den sidste uge. Her har jeg skrevet min roman færdig. Alt det jeg ikke når i storbyen og hverdagens larm, nåede jeg her. Her er ro til fordybelse og tanker. Tid til at dvæle ved detaljerne, til at stirre op i loftet, til at nå ind i koncentrationens rum. Og gode muligheder for at blive rusket igennem på gåture ved vand, skov og klipper. Jeg giver Svanekegaarden mine allervarmeste anbefalinger som skriverefugie. Vi ses snart igen!"

Lotte Kirkeby Hansen, journalist, oversætter og forfatter. "Smukt, stemningsfuldt, stille. Det er svært at forestille sig et bedre sted at skrive end Svanekegaarden."
 

sendes til info@svanekegaarden.dk
Ansøgningsskema
Apply for residency info@svanekegaarden.dk
Application form