SKK Årsberetning 2017

Svanekegaardens Kunst- og Kulturforenings årsberetning 2017

Svanekegaardens Kunst- og Kulturforenings årsberetning 2017

2017 blev et godt og aktivt år for Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening.

I årets løb har Svanekegaarden haft små 14.000 besøgende, heraf godt halvdelen i Kunst- og Kulturforeningens regi; foreningens gæster fordeler sig således: 6.256 til udstillingerne og 472 til foreningens øvrige syv arrangementer i teatersalen; – det sidste giver faktisk et gennemsnitligt besøgstal til arrangementerne på 67,4, hvilket vi er rigtig godt tilfredse med. Medlemstallet er også stabilt – så alt i alt tager vi det som et udtryk for, at det, vi laver, stemmer meget godt overens med det, medlemmer og andre gæster vil have.

UDSTILLINGERNE 

Vi tilstræber, at vores udstillinger viser værker både af lokale og udefra kommende kunstnere, at der er en blanding af det velkendte og det nye, af det letforståelige og det mere svært tilgængelige. Og endelig skal der være en bred vifte af retninger og genrer inden for kunsten og kunsthåndværket. Fællesnævneren er, at kvaliteten skal være i orden.

CAMILLA HOWALT: I D ENTITY

Vi indledte året med udstillingen: Camilla Howalts I D Entity

Som syvårig kom Camilla til Etiopien, og siden har det optaget hende, hvordan det er at stå uforstående over for et nyt sprog og hvordan man tager det ind.

Hvordan vi afkoder noget helt nyt og uforståeligt, og hvilke spor sætter sådan en proces i vores bevidsthed er baggrunden for I D Entity. Værkerne – bemalede med Camilla selv på den ene side og blindskrift på den anden – hang tæt og fyldte hele rummet; og det var vitterligt som at komme til et ukendt land med et ukendt sprog, når man bevægede sig rundt inde i Camillas billedskov. Det var en udstilling, som manede til eftertanke og som stillede store krav om tage sig god tid til at tænke og fordybe sig – og til at se – igen.   

I teatersalens foyer var indtrykkene lidt nemmere at få has på – her kunne man se de værker, der skulle udloddes på generalforsamlingen.

Det, der købes til udlodning på generalforsamlingen, afspejler altså bredden og kvaliteten i udstillingerne – når vi lige undtager det, som har været for dyrt at købe eller ikke egner sig til de små hjem, som f.eks. store installationer.

Og det er faktisk også en tilfredsstillelse at kunne vise vores medlemmer, at der er kvalitet i det, foreningen bruger nogle af pengene til.

BORNHOLMS CENSUREREDE FORÅRSUDSTILLING 2016

I marts, i weekenden op til påskeferien åbnede Bornholms Censurerede Forårsudstilling som igen blev besøgt af mere end 1000 gæster.

87 havde sendt værker ind, 39 blev repræsenteret; censorerne gennemgik de ca. 400 værker og udvalgte 90.  Tak til alle, der ville deltage, tak til censorerne for det store, store arbejde med at vælge ud og for skriftligt at motivere de to studie- og rejselegater, der blev uddelt.

Tak til Færgen og til Bryghuset. Tak til Dagli’Brugsen i Svaneke for vin til både denne fernisering og flere andre. Og sidst, men ikke mindst tak til Regionskommunen for det ene af de to rejse- og studielegater og til Sparekassen Bornholms Fond og Nordea-fonden for at støtte udstillingen økonomisk.

KERAMIKEREN LENNY GOLDENBERG

Lenny blev 80 og det blev fejret med en udstilling i både foyer og sal. Der var GOLDENBERGVARIATIONER på væggene med JS Bachs Goldbergvariationer som underlægningsmusik i teatersalens foyer, der var krus med lyrik, keramiske bøger, finurlige tekander – you name it. En rigtig herlig Lenny-udstilling.

SVANEKEGAARDENS DUKKETEATERSAMLING

Forud for den første af sommerudstillingerne udspandt der sig en længere diskussion. Svanekegaarden har en helt unik samling modelteatre – eller dukketeatre, som nogle kalder dem. De lå pakket ned i kasser og førte en kummerlig tilværelse. Alle var enige om, at de burde pakkes ud og sættes i stand, men det var helt uoverstigeligt at tage fat på. Men ikke for Lars Bitsch og Karin Sørensen; de smøgede ærmerne op og gik i gang med det kolossale arbejde.

Og Regionskommunen gav et tilskud til indkøb af kasser, som tableauerne kunne monteres i. Og jo mere det hele skred frem, jo tydeligere blev det, hvor fantastisk samlingen var.  

Men ville nogen komme og se den, hvis vi lavede en udstilling? Det var det, diskussionen drejede sig om. Men vi satsede og udstillede de teatre og tableauer, der var klar i den store sal. Og det blev en vidunderlig udstilling - billedligt og kulturhistorisk.

Så en varm tak for det økonomiske tilskud til Regionskommunens Kunst- og Kulturhistoriske Råd, og til alle, som har givet en hånd med – først og fremmest Lars og Karin, der har brugt hundreder af timer – og det ser ud som der stadig er arbejde til lange tider.

HELLE THORBORG: AKVARELLER

Jeg troede egentlig, at Lenny Goldenberg med sine 80 år ville få lov til at være ”udstillingernes alderspræsident” i en længere periode, men så snart hans udstilling var ovre, overtog Helle Thorborg teatersalens foyer.

I gamle dage ville man ikke have nævnt en dames alder, men her gør vi en undtagelse – for Helle Thorborg er så ungdommelig, at ingen ville gætte på, at hun har rundet de 90. Og de smukke akvareller, hun viste, var malet inden for de seneste to år og var så unge og levende som Helle selv.

JULIE HØM & KLAUS THOMMESEN: LYS

KAZUYO IMAI: LIVET PÅ GRÆSHOLMEN

Sensommerudstillingen i salen var lagt i keramikeren Julie Høms og maleren Claus Thommesens kyndige hænder, og i teatersalens foyer udstillede Kazuyo Imai sine poetiske, humoristiske værker.

Klaus og Julie formulerede selv fællesnævneren for deres udstilling: ” Vi lever i en hektisk tid og håber med denne udstilling at kunne give en oplevelse af ro og fordybelse gennem de ting, vi har skabt.”

Og det levede udstillingen i sandhed op til. Topkvalitet hele vejen igennem – en fryd for øjet og en lise for sjælen.

ANNE SOFIE MELDGAARD: MAZE MOUNTAIN

VIBEKE GLARBO: ROSA MUNDI

OG så blev det vildt! Efterårets udstilling i salen stod Anne Sofie Meldgaard for: Maze Mountain havde hun kaldt den. Et bjerg af ”arkæologiske” fund i keramik var det første, der mødte øjet, når man kom ind i rummet. Og langs væggene stod Anne Sofie Meldgaards kæmpestore personlige fortolkninger af gudindemotivet.

Det var en voldsom, grum, men også humoristisk verden Anne Sofie Meldgaard havde skabt. Og igen en verden, som man skulle tage sig tid til at finde ind i for at se, hvad den virkelig bød på.

I teatersalens foyer havde Vibeke Glarbo med udgangspunktet i den ældgamle Rosa Mundi skabt en sommerfortælling – en række smukke træsnit på rispapir – der afspejlede sommerens frodighed og flotte farvepragt. En fornøjelse at se på.

BARBARA SØRENSEN, GUTTE ERIKSEN & EVA BRANDTs værker udgjorde årets sidste udstilling i salen. Landskaber skaber landskaber – var ikke landskabsmaleri, men Barbara Sørensens personlige fortolkning af det, hun oplever i naturen. Naturens farver og stoflighed gik igen i afdøde Gutte Eriksens og sprællevende Eva Brandt fremragende keramiske værker. Og i juletræet sad Lars Holmsteds forunderlige fugle.

OLAV HARSLØF: PORTUGISISKE REVOLUTIONSPLAKATER

I teatersalens foyer fik vi plakatkunst af højeste klasse, da Olav Harsløf viste de portugisiske revolutionsplakater, han sammen med sin hustru Beth Junker havde bragt med hjem fra de hektiske dage i Lissabon i 1975, da Portugal ved den ublodige Nellikerevolution slap ud af fascismens jerngreb.

Ved åbningen holdt Olav kort foredrag, som – sammen med henvisning til nettet og et fyldigt, skriftligt oplysningsmateriale – gjorde os klogere på en del af Europas historie, vi normalt ikke hører så meget om.

 

FORENINGENS ØVRIGE ARRANGEMENTER

ERIK A. NIELSEN: GRUNDTVIGS SALMEDIGTNING

 15. januar havde vi årets første foredrag, Det stod litteraturhistoriker, professor emeritus Erik A. Nielsen for. Fulde huse til et fornemt foredrag om en af Danmarks største salmedigtere.

NIELS JØRGEN RIIS – MOGENS DAM

I februar holdt vi – som vi plejer – Kyndelmissekoncert, hvor Niels Jørgen Riis sang, akkompagneret af Mogens Dam. Danske sange, lieder – opera. Der var stuvende fuldt, og de mange tilhørere fik en smuk og opløftende eftermiddag.  

MICHAEL BÖSS: DET DEMENTE SAMFUND.

Så blev det marts, og d. 19. havde vi glæden af at høre historikeren Michael Böss. Hans foredrag hed det demente samfund, men handlede ikke om sygdommen af samme navn. Nej, hans ærinde er at gøre op med en af vor tids alvorlige kroniske lidelser: en lallende fascination af nuet, uden tanke for det, der er gået forud og for det, der kommer. Historieløsheden fik et ordentligt skud for boven, og vi gik eftertænksomme hjem.

GEORG METZ: HISTORIE; MYTE OG ANDET SELVBEDRAG

2. pinsedag, havde vi traditionen tro besøg af Georg Metz, Denne gang foredrag med fælIessang. Historie, myte og andet selvbedrag. Nedslag i vor fælles fortid. Det var oplysende, historisk og humoristisk – og der var endnu engang fulde huse.

Så overtog Fonden teatersalen med et flot, tæt program hen over sommeren.

8. oktober JESPER RYBERG: DOMSTOLENS BLINDE ØJE.

Professor Ryberg er internationalt førende, når det drejer sig om forskningen i strafferetsetik. Han er også kendt som en fremragende formidler af komplekse problemstillinger og anskueliggjorde på fortrinlig vis, hvordan bl.a. tilfældigheder og ubevidste oplevelser kan true idealet om den urokkelige retfærdighed, vi forventer af vore dommere. Vi fik et kik bag kulisserne og noget at tænke over.

11. november MICHAEL EJSTRUP: OM ”SPROGETS ÆDLE STENE”

Hvad tiden er fuld af, flyder munden over med…”Verden er af lava” - ”Han fik det glatte lagen” - ”Pint under tonsvis af Piratos” …  Vi kender dem alle, de skæve udsagn – og selv ændrer vi også konstant en lille smule på de faste vendinger.

Michael Ejstrup, der er forskningschef i sprog på journalisthøjskolen holdt et berigende og morsomt foredrag om talesprogets situation i krydsfeltet mellem skrift og tale.

Nok om programmet. Her er det på sin plads at rette en varm tak til Forfattercentrum under Statens Kunstråd, som har givet honorarstøtte til de fleste af foredragene. Uden støtten ville vi ikke have haft økonomi til disse arrangementer, så vi sender en varm tak til Forfattercentrum. Dejligt at få kulturel valuta for nogle af skattekronerne.

OM SVANEKEGAARDEN

Der er vist ikke mange uden for huset som kan forstå, hvordan ”model Svanekegaarden” hænger sammen, så vi opsummerer lige:

Fonden Svanekegaarden (som det officielt hedder) er en selvejende institution, der ledes af en bestyrelse, som holder møde 4-5 gange om året. Bestyrelsen har nedsat et forretningsudvalg, som mødes en gang om måneden og samarbejder tæt med husets administrator.

Fondens opgave var oprindeligt at drive stedet og forestå et program i sommersæsonen. Så i 2002 blev Svanekegaardens Kunst- og Kulturforening dannet med det formål at skabe lokalt liv i huset de to tredjedele af året, hvor Fonden ikke var på banen.

Den fordeling har hen over årene ændret sig. Kunst- og Kulturforeningen har stadig 3-4 arrangementer hver for- og eftersæsonen, men står nu for alle husets udstillinger. Medlemmerne kommer gratis ind til udstillingerne og får rabat på foreningens arrangementer og ved køb af kunst.

Men der er et tæt samarbejde om alt, hvad der foregår i huset; jeg synes egentlig, man kan beskrive det som en slags åbne, forbundne kar – og jeg tror heller ikke,     at gæsterne tænker meget over, hvem der arrangerer hvad - for ud over sommergæsterne er det jo de samme mennesker, som kommer i huset hen over året.

Mie Hjort er administrator og Lars Hansen er pedel. De udgør tilsammen Svanekegaardens personale – begge er ansat på fuld tid.

I Fondens forretningsudvalg er der fem medlemmer; Peter Riis og Hans Michael Kofoed Hansen er henholdsvis formand og næstformand for Fonden og udgør sammen med Ivan Schønning, Ole Ligaard og undertegnede Fondens forretningsudvalg.

Og samarbejdet er til glæde for alle parter. Så en varm tak fra foreningen til Mie og Lars, forretningsudvalget og den øvrige bestyrelse i Fonden.

DET FRIVILLIGE ARBEJDE

Men to ansatte + en håndfuld bestyrelsesmedlemmer kan jo ikke drive en institution, hvor der hen over året er op mod 14.000 gæster – med (tal for 2017) 1374 overnatninger og mere end 90 kulturelle arrangementer. Hverken Kunst- og Kulturforeningen eller Fonden Svanekegaarden, kan fungere uden frivillige.

Først og fremmest har vi vores eget SPD – ”Svanekegaardens passende damer m/k”. De passende mødes forud for udstillingerne med kunstnerne og får en indføring af den eller dem, der udstiller, så alle er klædt på til at give gæsterne et indblik i det kunstneriske univers bag udstillingerne. TAK KÆRE PASSERE.

Det er ikke mange sæsoner siden, at nogle af os havde ondt i maven, hver gang en foredragsholder skulle bruge noget elektronisk; vi havde ikke nok forstand på det og var altid rædde for, at det skulle gå galt – og hvad det også gjorde af og til!

Men nu slapper vi nu af og nyder det, der foregår, fordi det al den slags er i Flemming Bechs kyndige hænder. TAK FLEMMING

Peter Riis og Hans Michael Kofoed Hansen fra Fondens bestyrelse har fået etableret et superdygtigt hold af praktiske frivillige. De kalker, malet og reparerer, så det er en lyst. Og med fire bygninger, én pedel og et driftsbudget der knapt dækker den mest nødvendige vedligeholdelse, så det er uvurderligt at have sådan et hold, der vil hjælpe, hvor der er brug for det. TAK TIL DE PRAKTISKE.

Tak også til vore samarbejdspartnere uden for huset for støtte og godt samarbejde; det gælder ikke mindst de lokale foreninger og mange af øens andre kulturelle organisationer.

Og en stor tak til medierne på øen, trykte så vel som elektroniske. Vi bliver RIGTIG godt bakket op, og det er uvurderligt.

ØKONOMI og BESTYRELSESARBEJDE

I 2016 havde Kunst- og kulturforeningen for første og eneste gang et lille underskud, bl.a. på grund af ekstraordinær indsats på markedsføringsområdet og indkøb af et køleskab. I år går regnskabet igen i plus – som det plejer. I øvrigt vogter kassereren over pengekassen, som var det hendes egen sparebøsse, og det er ikke det ringeste, man kan sige om en kasserer!

BESTYRELSEN

I bestyrelsen gør vi det så godt, vi kan, men det er altid godt med respons – så ris og ros, gode forslag modtages gerne – det samme gør nye medlemmer.

Det er mit tolvte år i bestyrelsen og mit elvte som formand, og efterhånden er ”årets gang i Kunst- og Kulturforeningen” blevet en del af hverdagen.  Men både Helga og Gudny har faktisk været med siden begyndelsen i 2002 – i 16 år, mine damer og herrer!

Men en formand er ikke en forening – den består først og fremmest af sine medlemmer og dernæst af den bestyrelse, de har valgt.

Ikke mindst derfor er det uvurderligt for foreningen i almindelighed og for formanden i særdeleshed, at hele bestyrelsen bakker op og tager fat. Tak allesammen for sliddet og det muntre samvær. Jeg håber, at vi bliver ved med at finde arbejdet lige så inspirerende, som det har været indtil nu.

Og under alle omstændigheder – nej, først og fremmest:

TAK medlemmer, fordi I er medlemmer – for uden jer ville det hele ligesom ikke være til så meget.

Vibeke Eskesen, fmd.

SKK Årsberetning 2017