Om Svanekegaarden

Svanekegaarden – et kulturcenter på Bornholm

  • Det er Svanekegaardens værdigrundlag “at gavne og fornøje” gennem kvalitet.
  • Svanekegaarden leverer unikke kulturoplevelser med kvalitet og favner såvel bredde som elite.
  • Svanekegaarden har særlig interesse for dukketeater
  • Svanekegaarden trækker kulturarrangementer og kunstnere til øen, som ellers ikke ville være komme
  • Svanekegaarden tilbyder kunstnere bolig, udstilling, sal/scene
  • Svanekegaarden støtter nye talenter

Svanekegaarden blev åbnet den 7. juni 1991 i nyindrettede lokaler i det centrale Svaneke i det, der tidligere var en gammel købmandsgård.

Dengang var udgangspunktet for initiativet et ønske om at markere baltisk og nordisk kunst og kultur på Bornholm, som efter Sovjetunionens fald var og er centralt placeret i det baltiske hav.

Drivkraften bag Svanekegaarden start var Preben Harris, der hjulpet af Lisbeth Schlüter, Ole Espersen og Robert Koch-Nielsen skabte det nødvendige økonomiske fundament. 

Svanekegaarden består af udstillingsbygninger,  tre legatboliger, teatersal og skulpturhave.

Svanekegaarden besøges årligt af ca. 15.000 mennesker, og er en helårs kulturinstitution.

I 2002 blev Svanekegaardens Kunst- og kulturforening stiftet som en selvstændig støtteforening især med det formål at skabe kulturelle aktiviteter i Svanekegaarden uden for sommerperioden. Foreningen har godt 500 medlemmer.

Svanekegaarden er en aktiv medspiller i det bornholmske kulturliv og er bl. a. tovholder på Bornholms Dukketeaterfestival.